Tip en ven               Bookmark and Share  
 

”I juni 2008 indgik VEGA et samarbejde med Kasper Heron Købke omkring udsmykning af væggene i vores venue Ideal Bar i stueetagen. Det resulterede i en flot udstilling, der fik megen omtale i medierne og en utrolig positiv publikumsrespons. Efter en uhyre velbesøgt fernisering prydede Kaspers imponerende tegninger Ideal Bar et par måneder frem - til stor glæde og opmærksomhed for Ideal Bars mange gæster.”

- Anders Madsen

Online–redaktør, VEGA

_________________________________________________________

"Fremragende teknisk kunnen kombineret med stemning og motiv gør at Kasper Købkes værker skiller sig ud fra mængden. Sansen for detaljen, evnen til at se almindelige hverdagsobjekter såsom historiske bygninger, affald og en væltet bambus som motiver for et kunstværk, gør Købke til mere end blot en fremragende håndværker."

- Dommerpanelet

Myartspace.dk

__________________________________________________________

”Rockwool Kunstforening udstillede i december 2009 Kasper Købkes tegninger i vore kantiner i Hedehusene. Udstillingen omfattede både mindre tegninger foruden Kaspers næsten 6 m lange frise med New York skyline. I kunstforeningen fik vi mange positive tilbagemeldinger på udstillingen – både fordi det var tegnede billeder med næsten fotografiske detaljer foruden genkendelsen af steder og bygninger.

Der var megen interesse for tegningerne også pga. håndværket, dvs. omhyggeligheden og nøjagtigheden, som er vældig tidskrævende. Det var en spændende og anderledes udstilling sammenlignet med vore normale udstillinger, der som oftest er malerier.”

- Susanne Dehn

Rockwool Kunstforening

__________________________________________________________

”Vi deltagere blev udstyret med blok og blyant, og skulle under Kasper Heron Købkes kyndige vejledning begive os ind i tegningens verden. Det var meget inspirerende og personligt blev jeg helt opslugt af processen. Havde glemt, at jeg faktisk har tegnet meget tidligere, mens det nu mest står på kruseduller til møder. Dejlig aften!”


- Linda Schrøder

Svinninge

___________________________________________________________

”Uge 39 var en meget speciel uge her i Haldor Topsøe A/S. I kantinen sad Kasper Købke, der med et stykke papir og en blyant i hånden var ved at fremtrylle den mest minutiøse og levende tegning af vort firmas fine, gamle bygninger. Gennem hele ugen kunne vi følge med i, hvordan den tog form.

Hvert enkelt vindue fik liv bag ruderne, og efeuens tusinde små blade krøb op af facaden. Det var også spændende for os at få Kaspers entusiastisk og beredvillige forklaring på alle vore spørgsmål og at følge en kunstners skabelsesproces på så nært hold. Alt i alt et anderledes og rigtigt godt arrangement i vor kunstforening.”

- Kunstforeningen

Haldor Topsøe A/S

 

All images Copyright 2006 - 2012 Drawings by Købke | CVR: 3075 3895 | Oehlenschlægersgade 77 DK-1663 Cph. V. - Denmark | info@drawingsbykobke.com