Drawings From The Desert 2011
at Louisiana Museum of Modern Art
På Louisiana kan man i øjeblikket se dokumentarfilmen "Drawings from the desert" om tegneren Kasper Købkes første besøg på kunstnerfestivalen Burning Man, der bliver afviklet under ekstreme vejrforhold i Nevadas ørken.
Se en trailer her:
Den fulde version vises på Louisiana frem til den 23. oktober!
Dokumentarfilmen:
DRAWINGS IN THE DESERT, er produceret af STAALFILM, som netop har vundet prisen for Årets Bedste Danske Adventure Dokumentar fra Mount Everest.
Filmen handler om tegne-talentet Kasper Købke, der drager mod verdens mest kreative by i ørkenen for at tegne; The Burning Man. Dette er en dokumentar-film om drømme, hårde indre kampe, og om at være tilstede i nuet, set igennem en kunstners blyant.
Hvert år i slutningen af august drager 60.000 forretningsmænd, ingeniører, kunstnere, musikere, studerende og forelskede par, der vil giftes, flere 1000 kilometer væk fra hjemlige trygge rammer, for at rejse ud i den nøgne barske Nevada ørken, for at deltage i fænomenet: Burning Man. Nogen for at komme væk fra daglige rutiner, og for at udforske sig selv. Og nogen ved sikkert ikke hvorfor. Den danske tegner Kasper Købke gør det for at forevige den vanvittige og næsten virtuelle by i ørkenen. I 7 dage bygger deltagerne en midlertidig by i 50 graders varme i no man’s land, kun omkranset af ørkenens rødlige bjergtoppe med fokus på kreativitet, innovation, og ikke mindst - tilstedeværelse i nuet. En by, hvor alt er tilladt og hvor der ingen regler findes, undtagen det at være passiv turist eller tilskuer.
Filmen er en del af udstillingen LIVING, som kommer til at inddrage over halvdelen af museets udstillingsareal. Udstillingen handler om arkitekturens grænser og alternative måder at bo på. Hvordan ser det gode liv ud i dag? Kunstnere som arkitekters bud på livet i dag og i morgen.
Købke beskriver selv Burning Man som et "inferno af craziness", og som en diametral modsætning til sin egen kunstneriske arbejdsproces.